mandag den 22. februar 2016

Riddersporer og snegle


Ridderspore/Delphineum er en af mine absolut favoritter indenfor stauder, og min drøm har været et kæmpebed fyldt med dem. Men sneglene elsker dem, og de starter så snart de første skud kigger op. Når de på den måde utallige gange spises ned, så dør de. Jeg har mistet mængder af denne skønne plante, på den måde.I mange år prøvede jeg alt muligt, kobber, kaffegrums - you name it. Jeg har nu måttet erkende at den eneste måde jeg kan have Riddersporer i min have, er følgende: Om efteråret graver jeg dem op og sætter i store potter i drivhuset. Der kan de få lov at komme op og når de er ca. 10-15 cm høje, så sætter jeg dem ud i haven. Så er de i god vækst og kan klare til en vis grad de grådige snegle. Desuden sætter jeg en del ølfælder imellem planterne. Ja det er et stort arbejde, men det er det hele værd når de først på sommeren står og ser så prægtige ud.
Sådan ser de ud nu efter vinterdækning er fjernet.

6 kommentarer:

  1. Trist du ikke kan have dine ridderspore i fred. Jeg elsker også ridderspore og dahlia m.m som sneglene også elsker. Har dog ikke det store problem med dem. Lægger dog også lidt blå korn her først på sæsonen, og hvis jeg ser nogle. Har lagt mærke til at selvom der stårmange af f.eks dahlia er det kun en de spiser helt ned og ikke rører de andre. Men måske er det fordi jeg som sagt ikke har mange snegle.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Ja det er meget forskelligt hvor plaget ens have kan være med snegle. Det allermærkeligste er, at ovre på den anden side af vejen hos mine genboer, der spiser sneglene ikke deres riddersporer men spiser så noget andet ! Men vi har mange snegle her i området som jo er omgivet af tre skove og en sø Buresø. Luftfugtigheden er altid høj. Så jeg går fast en morgen og aften tur med en skarp spade og sætter ølfælder. Ja man må arbejde for det man gerne vil have :-) Ønsker dig en god dag

      Slet
  2. Jeg synes også, at min riddersporebestand skrumper år for år, og sidste år var den virkelig sølle. Jeg har også haft mange dræbersnegle, så det er nok forklaringen. Måske skulle jeg prøve din metode næste år

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina. Det var også sådan mine Ridderspore var på vej til deres endeligt :-( Næsten ikke til at bære. Det var et tidligt forår hvor jeg så at de næsten var væk, at jeg tog beslutningen. Gravede dem der var liv i op, skyllede jorden af rødderne (der kan være snegleæg og pottede dem op nede i mit drivhus. I april kunne jeg sætte dem ud i haven igen og det år fik jeg så endelig blomster :-) Så du kan stadig nå at redde dine. Hvis du ikke har drivhus, så sæt dem i et køligt rum ved vinduet. Held og lykke :-)

      Slet
  3. Hej Hanna
    Jeg har også fornøjelsen af at fodre snagle med mine riddersporer. Har hvert år været ved at give op, men er alligevel så optimistisk, at jeg vil så nogle nye i år. Sidste år havde vi ikke så mange snegle - ved ikke hvorfor, men jeg har også NUL TOLERANCE i min have. Og det gælder alle slags snegle... ingen nåde! Så jeg prøver igen. Desværre har jeg ikke et egnet sted til vinteropbevaring, kunne ellers være en metode. Spændende at se hvordan det går dine riddersporer i år!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik. Tak for dit indlæg. Herligt blognavn du har :-) mht. sneglene så er det kun de ibiriske også kaldet dræber snegle, jeg slår ihjel. For snegle har jo en funktion i hel øko systemet. Jeg er desuden belemret med masser af vinbjergsnegle og de elsker også Riddersporer. Men jeg kan bare ikke slå dem ihjel. Så de bliver samlet i en spand og kommer med på den daglige tur ned til skoven ved søen. Ja,der er megen fornøjelse ved have dyrkning men jeg elsker det stadigvæk :-) Håber du får held med dine riddersporer iår.

      Slet